Laserbehandling
Laserbehandling
Laserbehandling som supplement til behandling af Lichen Sclerosus
Lichen Sclerosus er en kronisk hudsygdom, som ofte påvirker kønsområdet og kan forårsage betydeligt ubehag, herunder kløe, smerte, og i værste fald udtynding og ar dannelse af huden. Traditionel behandling inkluderer typisk lægeordinerede steroider- og fedtcremer, men mange patienter oplever stadig hyppige udbrud og ubehag.
Hvordan virker laserbehandlingen?
Gigalaser bruger lysbølger til at reducere inflammation, fremme heling og lindre smerte. Behandlingen er skånsom og non-invasiv, og kombinerer tre typer lys:
- Blåt lys (405 nm): Mindsker bakterievækst og lindrer overfladisk inflammation.
- Rødt lys (660 nm): Stimulerer kollagenproduktion og forbedrer blodcirkulationen.
- Infrarødt lys (808 nm): Går i dybden og reducerer kronisk inflammation.
Fordele ved behandlingen
- Symptomlindring: Blåt lys reducerer bakterievækst og mindsker kløe, mens rødt og infrarødt lys reducerer inflammation og smerte.
- Færre udbrud: Regelmæssig brug af Gigalaser kan potentielt reducere hyppigheden af udbrud ved at forbedre hudens generelle tilstand og reducere inflammation.
- Forbedret heling: Rødt og infrarødt lys fremmer vævsregeneration og forhindrer ar dannelse, hvilket er essentielt for at bevare hudens struktur og funktion.
Erfaringer og anbefalinger
Mange af vores egne patienter og i studier har oplevet betydelig lindring af symptomer og færre udbrud efter at have inkluderet Gigalaser i deres behandlingsplan. Antal af behandlinger og intensitet af dem er individuel. Det er vigtigt at være forberedt på, at efter den/de første par behandlinger, kan udbrud forekomme, fordi det hele stimuleres. Det vil efterfølgende aftage og lindringerne/forbedringerne vil komme. Herefter vil behandlingerne være efter den individuelles behov, og kan f.eks. sagtens være med måneders mellemrum. Det er dog vigtigt at understrege, at laserbehandling bør ses som et supplement til, og ikke en erstatning for, medicinsk behandling. Samråd med en hudlæge eller speciallæge er afgørende for at fastlægge den mest effektive behandlingsplan.
Videnskabelig understøttelse
Flere studier har vist, at kombineret brug af forskellige lysbølgelængder kan have en positiv effekt på inflammatoriske hudsygdomme, herunder Lichen Sclerosus, og kan derfor være effektiv som et supplement til standardbehandlingen heraf. En systematisk gennemgang fandt, at laserterapi kunne forbedre symptomer som kløe og smerte, samt øge patienttilfredsheden uden alvorlige bivirkninger. Lavenergi laserterapi (LLLT), som Gigalaser benytter, er veldokumenteret for sine antiinflammatoriske og helende egenskaber. Selv om yderligere forskning er nødvendig for at fastslå de præcise mekanismer, er det klart, at lysbehandling kan spille en vigtig rolle som et supplement til traditionel medicin?(MDPI, ASLMS).
Kilder
https://www.mdpi.com/2075-1729/13/11/2146
https://powermedic.com/hvad-er-laserbehandling-til-mennesker-og-dyr-powermedic/
Forfatter Helene Bach Ørvad, FitMom Aalborg, marts 2025
Dine overvejelser
Hvis du overvejer laserbehandling som supplement til din behandling af Lichen Sclerosus, anbefaler vi fra Lichen Sclerosus Foreningen at du overvejer følgende:
Konsultation: Tal med din læge eller specialist om, hvorvidt laserbehandling passer til din situation.
Supplerende behandling: Forstå, at laserbehandling supplerer – den erstatter ikke din medicinske behandling.
Forventninger og forløb: Drøft, hvor mange behandlinger der kan være nødvendige, og vær opmærksom på, at symptomer midlertidigt kan forværres før de forbedres.
Ricisi og bivirkninger: Spørg ind til mulige bivirkninger som midlertidig rødme eller irritation.
Klinik og udstyr: Vælg en klinik med erfaring med Lichen Sclerosus og en klinik, der har det nødvendige udstyr.
Økonomi og opfølgning: Overvej omkostningerne (der er som hovedregel tale om egenbetaling), og planlæg løbende evaluering af behandlingsresultaterne.