Plasmacelle Vulvitis

Plasmacelle vulvitis er en kronisk, godartet lidelse, der angriber de ydre kvindelige kønsorganer og i nogle tilfælde også selve skeden. Man ved ikke præcist, hvor mange der lider af sygdommen, men det er en sjælden sygdom. Det er oftest kvinder efter overgangsalderen, der rammes, men sygdommen ses også hos yngre. Årsagen til sygdommen er ukendt. Plasmacelle vulvitis kaldes også Zoon’s vulvitis eller vulvitis circumscripta plasmacellularis.

Diagnose

Det er almindeligt, at der kan gå flere år fra de første symptomer viser sig, til man får stillet diagnosen. Dette kan skyldes, at man er forlegen ved at gå til lægen med sine symptomer, eller at sygdommen ligner andre mere almindelige lidelser. En speciallæge kan få mistanke om diagnosen ud fra de synlige forandringer. Lægen kigger muligvis på området gennem et særligt forstørrelsesglas eller en lup og kan derved se eventuelle forandringer i huden og slimhinden tydeligere. Lægen poder eventuelt med en form for vatpind for at undersøge, om der er bakterier eller svamp i området. I nogle tilfælde tages en lille vævsprøve med henblik på at stille diagnosen og at udelukke, at der er ondartede celler. Vævsprøven tages ved, at der lægges en lokalbedøvelse i det angrebne område, hvorefter der skæres et lille stykke hud ud med en rund kniv. Prøven sendes til mikroskopisk undersøgelse. Ofte er prøven så lille, at såret kan hele op af sig selv uden, at det er nødvendigt at sy såret sammen. Der kan være lidt ømhed og en smule blødning i et par dage efter, at prøven er taget.

Symptomer

De hyppigste symptomer hos kvinder er:

• Brændende smerte og irritation på vulva

• Smerte ved samleje (dyspareunia eller dyspareuni)

• Kløe

• Røde skinnende velafgrænsede pletter på de ydre kønsorganer. Ofte lokaliseret til skedeåbningen og den inderste side af de indre kønslæber samt omkring urinrørets åbning

• Eventuelt rustfarvet eller gult udflåd

Behandling

Sygdommen kan ikke helbredes, og behandlingen sigter mod at bedre symptomerne. Der findes endnu ikke en veletableret behandling. Ofte består behandlingen af stærk hormoncreme eller –salve, som smøres direkte på de syge områder, eventuelt i kombination med antibiotiske cremer. Andre behandlingsmuligheder er anden form for immunhæmmende salve eller tabletbehandling.

Forebyggende beskyttelse

• Hold området rent og tørt, men vask kun med vand og maksimalt 1 gang dagligt

• Undgå at kradse

• Sørg for ikke at have tøj på, der strammer

• Brug bomuldstrusser

Plasmacelle Balanitis

Plasmacelle balanitis er en kronisk, godartet lidelse, der angriber de mandlige kønsorganer. Man ved ikke præcist hvor mange, der lider af sygdommen, men det er en sjælden sygdom. Det er oftest ikke-omskårne mænd midt i livet, der rammes, men sygdommen ses også hos yngre. Årsagen til sygdommen er ukendt. Plasmacelle balanitis kaldes også Zoon’s balanitis eller balanitis circumscripta plasmacellularis.

Diagnose

En hudlæge vil ofte kunne stille diagnosen på baggrund af de synlige forandringer uden yderligere undersøgelser. Lægen undersøger muligvis området gennem et særligt forstørrelsesglas eller en lup og kan derved se eventuelle forandringer i huden og slimhinden tydeligere. I tvivlstilfælde, kan lægen pode fra området eller tage en lille vævsprøve. Podning sker med en form for vatpind med henblik på at undersøge, om der er bakterier eller svamp i området. Vævsprøven tages ved, at der lægges en lokalbedøvelse i angrebne område, hvorefter der skæres et lille stykke hud ud med en rund kniv. Prøven sendes til mikroskopisk undersøgelse. Ofte er prøven så lille, at såret kan hele op af sig selv uden, at det er nødvendigt at sy såret sammen. Der kan være lidt ømhed og en smule blødning i et par dage efter, at prøven er taget.

Symptomer

De hyppigste symptomer hos mænd er:

• Røde skinnende velafgrænsede pletter på penishoved og eventuelt tilstødende forhud. Ofte er pletterne symmetrisk fordelt.

• Hos nogle patienter ses mange små røde/rødbrune pletter, kaldet ”cayenne-pletter”.

• Kløe og irritation på penishoved (glans penis) og forhuden kan forekomme, men oftest er der ingen symptomer.

Behandling

Sygdommen kan vare ved i årevis med opblussen af sygdomsaktiviteten med mellemrum. I visse tilfælde kan tilstanden bedres med ændrede hygiejnevaner og lokalbehandling. Der findes endnu ikke en veletableret og sikkert virksom lokalbehandling, men ofte vil man forsøge med hormoncreme eller andre immundæmpende midler, evt. i kombination med antibiotiske cremer. Hos nogle patienter kan sygdommen helbredes ved omskæring.

Forebyggende beskyttelse

Vask huden på glans penis 1-2 gange om dagen med vand. Husk at trække forhuden helt tilbage.

Forfatter: Reservelæge Stine Simonsen, Hud- og allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital. 

Skrevet d. 4. maj 2019.