Gruppeforløb for kvinder med Lichen Sclerosus eller Lichen Planus
Sexologisk Klinik på Rigshospitalet tilbyder et gruppeforløb for kvinder med Lichen Sclerosus eller Lichen Planus.
At leve med Lichen Sclerosus eller Lichen Planus kan påvirke både kroppen, seksualiteten, intimiteten og relationen til en partner. I et gruppeforløb får man mulighed for at møde andre kvinder, som lever med nogle af de samme udfordringer, og tale om de temaer, der kan være svære at stå alene med.
Seks mødegange
Forløbet består af seks mødegange med de samme deltagere, og det er derfor en forudsætning, at man har mulighed for at deltage hver gang.
Det næste gruppeforløb finder sted med start den 11. november 2026
Alle gange er onsdag kl. 14.00–15.30.
Der vil være deltagere både med og uden partner.
Hvordan kommer du med?
Hvis du ønsker at deltage, skal du henvises af din egen læge. Henvisningen sendes til Sexologisk Klinik, hvor den efterfølgende visiteres.
Der er et begrænset antal pladser, og klinikken forventer, at du kan deltage i alle seks mødegange.
Der planlægges flere grupper med fokus på Lichen Sclerosus og Lichen Planus, så hvis du ikke har mulighed for at deltage i denne omgang, kan der senere blive mulighed for et nyt forløb.
Læs mere om gruppeforløbet
Her på Lichen Sclerosus Foreningens hjemmeside kan du læse mere om gruppeforløbet og om et medlems erfaringer fra et tidligere forløb på Sexologisk Klinik:
Læs mere om gruppeforløbet på Sexologisk Klinik
Se datoerne i flyeren
Vi har lagt en flyer med datoer og information om forløbet ved dette indlæg, så du nemt kan gemme den eller dele informationen med din læge.
Klik her for at downloade flyer
Har du spørgsmål om selve henvisningen eller visitation til gruppeforløbet, skal du kontakte din egen læge eller Sexologisk Klinik (RHP-C7411@regionh.dk).


