FORENINGEN » Lichen Sclerosus » Symptomer

Hvad er symptomerne?

De hyppigste symptomer hos kvinder er:

  • kløe
  • sviende/brændende smerter som bliver forværret ved samleje og vandladning
  • Hvide pletter i området mellem de indre og ydre kønslæber og omkring klitoris (de hvide pletter er fortykkelse af huden)
  • Meget tynd og skrøbelig hud
  • blødning i slimhinden
  • små hudsprækker (fissurer), sammenvoksninger og forsnævringer i skedeindgangen eller i hudfolderne ved klitoris
  • svind af de indre kønslæber og/eller klitoris

Pga. kløe og den sarte hud, opstår der hyppigt små sår, fissurer og blødninger i området. Der kan sågår opstå store røde, undertiden sorte og brune pletter, som er blodansamlinger i det angrebne område. De synes at opstå af ingenting, og er undertiden meget følsomme. De forsvinder automatisk igen efter et stykke tid.

Op mod en tredjedel af patienterne har ingen eller meget få symptomer, andre har symptomer (attacks) i perioder, og atter andre har konstante gener. Selv om man ikke har symptomer, bør man stadig være opmærksom på eventuelle forandringer og symptomer og følge sin årlige kontrol.

Risikoen for kræft er mindre hos kvinder, som er i behandling og kommer til kontrol.