Lichen Planus
Lichen Planus (herefter forkortet LP) er en kronisk hudlidelse, som kan optræde overalt i huden, negle, slimhinden i munden og slimhinderne på kønsorganerne. Lichen Planus blev tidligere benævnt Lichen Ruber (denne betegnelse er dog udgået af diagnoseregistret, hvorfor vi i det efterfølgende nøjes med at skrive Lichen Planus).
Det er endnu uvist, om der er tale om en autoimmun sygdom, men den opfører sig som en autoimmun sygdom. Sygdommen opfører sig som en betændelsestilstand i huden og slimhinderne, og der er tale om, at de hvide blodlegemer (T-lymfocytter) angriber over- og læderhud.
I huden ses små, flade rødlilla knopper i forskellige størrelse. De sidder ofte på indersiden af håndled og underarme men kan ramme huden overalt på kroppen. LP kan komme i perioder og forårsage stærk kløe.
Halvdelen af LP-tilfælde rammer slimhinderne i munden, hvor der kommer sår eller smertefulde røde gummer eller rødt tandkød med et hvidt kniplingslignende netværk. Der er ofte svie og brænden i munden, men det kan være symptomfrit. Denne type plejer at vare hele livet.
Der findes flere varianter af LP omkring kønsorganerne. Sygdommen forekommer på de ydre kønsorganer (vulva) og kan også brede sig op i vagina og rundt om anus. Den giver sårdannelser og rifter, der kan bløde eller give fortykket, hvidt arvæv. LP er lidt mere aggressiv end LS og kan medføre, at kvinden får sammenvoksninger i skeden, eller at forhuden ved klitoris vokser sammen. Ved forsnævringer ved klitoris, forsvinder klitoris ikke, men forhuden lukker til.
Som medlem af Lichen Sclerosus foreningen er der relevans for et medlemskab, når sygdommen forekommer i vulva/vagina/penis. Derfor er den fortsatte beskrivelse af sygdommen koncentreret omkring LP i disse områder.
Hvem får Lichen Planus?
Sygdommen optræder både hos mænd (sjældent) og kvinder. LP ses oftest hos kvinder mellem 30 og 60 år og rammer især midaldrende og ældre kvinder. LP optræder som regel ikke i barnealderen.
Den nøjagtige forekomst af sygdommen er ukendt, både fordi mange patienter ikke søger hjælp til sygdommen, og fordi sygdommen oftest bliver fejldiagnosticeret.
Hvorfor får man LP?
Man kender ikke årsagen til LP, og derfor kan man heller ikke forebygge eller helbrede sygdommen. Al behandling er alene symptombehandling for at mindske generne ved sygdommen.
Sygdommen kan være arveligt betinget, idet der ses en ophobning af sygdomstilfælde inden for samme familie.
LP kan ikke smitte, så man behøver ikke at tage særlige forholdsregler over for en partner.